Gæstebog


Kære Kamilla, det var en fornøjelse for os at du spillede til middagen for vores internationale Goodwill Ambassadors på Københavns Rådhus iaften. Tak ❤


Jørgen Bardenfleth



Hej Kamilla,

 

Tusind tak for din optræden til vores 40 år fødselsdags fest, din musik var lige hvad vi har ønsket os.

Vi nævnte nogle kunstnere og genrer for dig forud for festen, som du virkelig gengav super smukt under middagen.

 

En fantastisk oplevelse.

 

Charlotte Krath




"Kamilla spillede under middagen til vores bryllupsfest. Hun både spiller og synger vidunderligt. Hun har en fantastisk god evne til at fornemme hvad der sker i rummet og tilpasse sig selskabet. Jeg kan på det varmeste anbefale Kamilla."


Susanne Wollsen, brud. 




Takket være Kamilla blev ceremonien i kirken, til vores bryllup, præcis som jeg altid har drømt om. Det var simpelthen så perfekt. Selv min mand har kommenteret på, hvor smukt det var, da jeg kom gående op ad kirkegulvet til lyden af Halo. 


Kamilla er, udover at være super dygtig og talentfuld, også en rar person at være omkring. 


Jeg vil helt klart anbefale Kamilla, hvis man søger en dygtig pianist.


Bahar Koohmarai, brud




Brudeparret blev meget overraskede og meget rørte over din sang. De havde ikke den mindste anelse om, at du kom eller at nogen havde fundet på noget i den stil, så det var virkelig en stor overraskelse for dem. De syntes, at sang valget var helt perfekt, og at du havde sunget så smukt.  


Og netop de tilkendegivelser har jeg fået fra rigtig mange af gæsterne - at du sang så smukt, og at det var helt vildt, som du kunne synge. Og det er også den oplevelse, som jeg selv og min kæreste havde - at du har en meget stor og smuk stemme, og det var meget rørende at høre dig synge den sang.


Så endnu engang tak fordi du ville komme og synge for os - det var kun pga dig, at det var muligt for mig at overraske dem på den måde og give dem så fin og speciel en gave. Det er jeg dig dybt taknemmelig for. Og jeg vil helt bestemt anbefale dig, hvis jeg hører fra nogen, at de leder efter en sanger.


Linda S., søster til gom. 




" Jeg må sige, at Kamilla Haugaard levede helt op til vores forventning.

Hun leverede den musik, som vi havde bedt om, og på en behagelig og fornøjelig måde. Faktisk klarede Kamilla opgaven på en yderst professionel måde.

Jeg skylder også at sige, at Kamilla Haugaard høstede stor anerkendelse og fik mange rosende ord på vejen fra mange af vores gæster."


Per Davidsen





Skriv i gæstebogen